Personakt Slægtstavle

Johannes Peter Wismann

Stationsforstander DSB.. Blev 60 år.

Far:Jacob Andreas Wismann (1841 - 1918)
Mor:Henriette Louise Amalie Klein (1849 - 1933)

Født:1874-03-14 Holmens sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1)
Døbt:1874-05-10 Holmens sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1)
Død:1934-10-24 Glamsbjerg, Køng sogn, Båg herred, Odense amt.
Begravet:1934-10-30 Ørbæk sogn, Vindinge herred, Svendborg amt.

I familie med Thora Larsen (1877 - 1958)

Vielse:1900-05-17 Maribo Amt, Lollands Nørre Herred, Nakskov ? 2)

Børn:
Elna Wismann (1901 - )
Christian Andreas Ludvig Wismann (1902 - 1976)
Lizzy Louise Caroline Wismann (1903 - )

Notater

Dåb: Kirkebog Holmens sogn, fødte Mandskøn, 1868-1877, Opslag 199, side 198, 56. (Arkivalieronline).
Far, Jacob Andreas Wismann, Underbaadsmand i Søet. Mor, Henriette Louise Amalie født Klein, Leopardlængen 2.
Faddere: Opsynsmand ved de Kgl. Chalup. J. C. Klein og Hustru Louise, Lakai L. H. Klein, Jomfru A. M. Wismann.
Johannes bliver ansat og får en uddannelse hos D.S.B. 1914-20
Assistent i Kolind (Djursland) 1920-28
Stationsforstander, Hjerm 1928-32
Nakskov (22. november 1928 til 14. maj 1932)
1932-34 Stationsforstander, Glamsbjerg

Jernbanen I året 1847 åbnedes den første jernbanestrækning i Danmark. Det foregik med pomp og pragt, flag og guirlander og ikke mindst damp. Strækningen gik fra København til Roskilde. Jernbanen på Fyn På Fyn åbnedes strækningen Nyborg - Strib i 1865. 7 år senere begyndte man at sejle jernbanevogne over Lillebælt med dampfærge. 1876 foreslår daværende industriminister 2 lette jernbanenet på Fyn. Jernbanen Tommerup - Assens En del ønskede den nye banestrækning skulle gå fra Odense til Assens over Hårby, hvilket nok også havde været hensigtsmæssigt, men sådan blev det ikke. Det var nok hensynet til Frederikslunds ønske om, at banen skulle gå igennem deres store skove eller tæt ved, der kom til at bestemme, at linien skulle hedde Tommerup - Assens. Arbejdet påbegyndtes i 1882 og var færdigt december 1883. Rent privat arrangerer man en indvielse den 31.maj 1884, man låner 2 rangerlokomotiver og 10 passagervogne. Alle, der har afgivet jord, får en gratis køretur den dag. Senere måtte man jo betale, og billetteringen foregik fra et løbebræt udenpå toget, et koldt arbejde. Togene havde 2. og 3. klasses kupéer. Farten var ikke stor, fordi vognene ofte blev forsinkede af rangeringer, derfor kaldtes togene i folkemunde "bumletog". Stationsforstanderen og de øvrige ansatte var som regel forhenværende officerer, og livet på stationen var noget militærisk. Der opstod et rigt liv omkring stationerne. Ventesalen var steder, hvor landposten sorterede posten, og de unges samlingssted (datidens grill). Håndværkere og mindre forretningsdrivende slog sig ned i den nye gruppe af stationsbyer. Samtidig medførte de ændringer i byggemønstret, en byggestil hvor husene havde indgang midt i huset, senere nedladende kaldt stationshusstilen. Glamsbjerg var en såkaldt midtvejsby og en by i stor vækst. Fælles for stationsbyerne var en kro (hotel), købmand, læge, dyrlæge og mange steder en brugs osv. Jernbanen betød også mulighed for større konkurrence. Det bevirkede, at der blev indgået overenskomst mellem teglværkerne "Stenstrup", "Glamsbjerg" og "Odense". Man aftalte faste priser og salgssteder, overskridelse af overenskomsten betød bøder og 25 procent af salgsprisen. Denne overenskomst indskrænkede den frie konkurrence, men sikrede at de involverede teglværker kunne drage fordel af de nye jernbanenet. Mange beboere i Køng og Gummerup mente, at Glamsbjergs vækst gik lidt for hurtigt, de nægtede at handle hos opkomlingerne i Glamsbjerg. Det kunne dog ikke standse den nye stationsbys vækst og omegnens beboere måtte erkende, at Glamsbjerg var hovedby i sognet.

Iflg. julehilsen fra 1905, fotografi af familien, er man i Kolind allerede på dette tidspunkt

D. 01. Juni 1934 er Johannes og Thora fotograferet udenfor stationen i Glamsbjerg i anledning af Assens-Tommerup Banens 50 års jubilæum

Dør i 1934 i Glamsbjerg, Fyn, af kræft i leveren + en hjertesygdom. (Oplyst af datteren Lizzy, ved besøg i Ørbæk 01.06.1995)


Kilder

1)Kirkebog Holmens sogn, fødte Mandskøn, 1868-1877, Opslag 199, side 198, 56.
  
2)Jørgen Wismann.
Johannes Peter Wismann