Personakt Slægtstavle

Rasmus Christensen Langeland

Kiøbmand.. Blev højst 67 år.

Far:Christen Pedersen Langeland (1669 - 1730)
Mor:NN NN (- 1738)

Født:1712-10 Korsør sogn, Slagelse herred, Sorø amt. 1)
Døbt:1712-10-07 Korsør sogn, Slagelse herred, Sorø amt. 1)
Død:1780-08 Korsør sogn, Slagelse herred, Sorø amt. 2)
Begravet:1780-08-22 Korsør sogn, Slagelse herred, Sorø amt. 2)

I familie med Anne Marie Jensdatter (1714 - 1778)

Vielse:1735-08-05 Korsør sogn, Slagelse herred, Sorø amt. 3)

Børn:
Johanne Langeland (1736 - 1736)
Jens Christian Langeland (1737 - 1770)
Jens Langeland (1739 - )
Hedevig Johanne Langeland (1740 - 1822)
Johanne Langeland (1743 - )
Christian Langeland (1745 - )
Karen Marie Langeland (1748 - )

Notater

Fødsel/Dåb: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1685-1753, Opslag 120. (Arkivalieronline).
1712, 7 Octobr, Rasmus, Christen Langelands Søn døbt, baaren af Rasmus ??? Kone, hos hende gik Jørgen ??? Kone. Testes; ??????????.

Trolovelse/Vielse: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1685-1753, Opslag 48. (Arkivalieronline).
August 5 Fik Herr Rasmus Christensen Langeland foresat sig udi Hjemmet lofe at holde Trolofelse med Marie Jensdatter og de begge at være uden ald Ægteskabs
Løfte og fri ......med anden ...... de tvende undertegnede ...... holde sig fri for ald
tiltale udi denne Ægteskabs Sag.
Peder Pedersen Aariis P. Christensen.

Død/Begravelse: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1753-1833, Opslag 150. (Arkivalieronline).
1780, d. 22 Aug, ?? Rasmus Langeland, Kiøbmand, 68 Aar.

Kilde: Korsør gamle by, Bygningsregistrant bind 2, Ib Johansson, 1989.
I 1746 køber han ejendommen Algade 37 Matr. nr. 113 Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 29) af Hans Ottosen Langemack, i 1758 sælger han den til Johan Ludvig Schwermann.
I 1761 opførte han en gård Algade 25, Matr. nr. 10b Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 12) der har fået navnet "Kongegården".

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Algade 25.
I de sidste år har der været foretaget en lang række arbejder, som skak sikre at denne statlige Rokokkogård kan vedblive med at være blandt Korsørs attraktioner. Kongegårdens tilstand var i højeste grad truet af forfald, og de stod klart for de fleste, at en istandsættelse måtte sættes igang. Statens Bygningsfredningsfond påtog sig 1984 opgaven at købe og sikre bygningen på tag og fag. (se iøvrigt L. F. La Cour: Korsør (1926), Allerede da værtshusholder Rasmus Langeland i 1761 opførte denne gæstgivergård og fik Kgl. privilegie på udskænkning, var bygningen noget ganske særligt. Grundmurede bygninger i den størrelse var i sig selv noget usædvanligt i Korsør. Det blev da også kun gadesiden der blev grundmuret, gårdsiden var bindingsværk. Til gården hørte en mængde side og bagbygninger af bindingsværk, som nu alle er forsvundet. I løbet af 1800 tallet udskiftedes side og baghusene og der installeredes et moderne dampbrænderi. Den gode økonomi resulterede i, at Kongegårdens gårdside blev grundmuret. I 1901 lod den daværende ejer Th. Pedersen ejendommen grundigt istandsætte. Som arkitekt benyttedes arkitekt Åge Mathiesen, der iøvrigt var efterkommer af den navnkyndige Rasmus Langeland. Af stor betydning for bygningen blev det at Th. Pedersen lod kunstneren Haman udsmykke bygningens indre. Væggene blev beklædt med smukke gobeliner og over kaminer blev der på pudsen malet billeder. I forstuen og i kvistværelset, som i daglig tale kaldes kongeværelset, ses endnu velbevarede eksempler på Hamas udsmykning. På forstuens paneler blev der efter den sidste istandsættelse skrevet om bygningens historie, ejere samr navne på de håndværkere, der medvirkede ved restaureringen.

I 1775 køber han en nyopført gård Algade 15 A, Matr. nr. 4a Korsør bygrunde, han ejer denne går indtil 1788 hvor den bliver solgt til Amtsforvalter Peder Nissen Halch.

Kilde Korsør Gamle By, Bugningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Algade 15 A.
Forhuset er opført 1894 af slagtermester, komissionær Peter Worm. Bygningskommissionsforhandlingsprotokoller 1874 - 93. Husets facade mod gaden er temmelig intakt i dag, kun vinduerne er blevet udskiftet i de seneste år. Peter Worm havde i 1871 købt gården efter etatsråd, amtsforvalter Rambisch, som her havde sin bolig og Amtsstuen. Der var i slutningen af 1700 - årene en meget anselig bindingsværkgård på "18 fag med portrum og en stor kvist på 3 fag med 2 sale til gården og gaden med 3 fag vinduer". Huset var opført 1775 af Rasmus Langeland som også ejede den store Kongegård i Algade 25. Huset er sikkert det samme som nævnes i brandforsikringsprotokollen fra 1837 - 1847, da gården ejedes af etatsråd Rambusch. Da stod der også på grunden to halvhuse, en sidelænge (sandsynligvis på 29 fag, nævnt allerede 1775 i skøde- og panteprotokoller) samt en tværlænge, endehus, svinestald og plankeværk. Rambusch havde 1834 købt hele arealet op imod Møllebjergvej og Kirkegårdsstrædet og lagt det sammen med sin ejendom ved Algade. Rambusch's store have skal i sin tid have været meget berømt. Handelsgartner Hans Mathiesen købte 1855 af Rambusch det førnævnte areal og senere i 1918 hele gården ved Algade.

Indtil 1781 ejer han ejendommen Snukkerupgade 8 Matr. nr. 139 Korsør bygrunde (gl. matr. nr.. 100) i 1781 sælger han ejendommen til Rasmus P. Kruse.
Indtil 1781 ejer han også ejendommen Algade 25 B-C Matr. nr 10 Korsør bygrunde (gl matr.nr. 12), han sælger den 1781 til Købmand Christen Aaris.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Algade 25 B - C.
Sidehusenes historie knytter sig nøje til "Kongegårdens", og der henvises hertil.

Kilde: F. L. la Cours bog: Korsør, 1926, side 197 - 199.
Da da Dronning Louise var død 1751-12-19, ægter Kong Frederik V 1752-07-08, den brunsvigske Prinsesse Juliane Marie, og da borgerne i Korsør formodede, " at vores tilkommende allernaadigste Dronning med første skulde indkomme og rejse herigennem, og det er enhver Undersaats allerunderdanigste Pligt at bevise den allerunderdanigste devoir (Skyldighed), som enhver kan afstedkomme", holdt Magistraten 1752-07-16 møde og drøftede med borgerne, at de skulde eqvipere sig "for at gøre parade til hest, medens de ellers i almindelighed paraderer til fods... Og erklærer sig da hertil 1 Rasmus Langeland, 2 Ivar Dam, 3 Peder Rasmussen, 4 Lars Clausen, 5 Aug. Eggers, 6 Eilert Eilertsen, 7 Broer Møller, 8 Michael Michelsen, 9 Daniel Lydersen, 10 Peder Langeland, 11 Jacob Payngk, 12 Lars Andersen, 13 Bernt Rasmussen, hvilke samtlige imellem sig selv overlægger med Føreren Rasmus Langeland, hvorledes de bedst og anstændigt kunde opføre sig". (Korsør Rådstueprotokol 107-1767 Fol. 286b-287a.)
Vi ser af det foregående, at det var Rasmus Langeland, den i sin Tid velkendte Handelsmand i Korsør der var Føreren, og i det hele taget yndede han at figurere, hvad der kunde nævnes adskillige Eksempler paa. Her skal vi nøjes med at gengive nedenstående Meddelelse fra Korsør, hentet fra Adresse-Cont.-Efterretning 1764: (Adresse-Cont.-Efterretning 1764 6. Aarg. Nr. 110 Mand. 1. Octob. (Musæumsinspektør Hugo Mathiessen har velvilligst gjort mig opmærksom derpå.)
" Fra Korsør har man, at da Hendes Kongelige Høyhed Prinsesse Wilhelmina Caroline og Høye Gemahl Hans Høy Fyrstelig Durchlauchtighed Arve-Prins Wilhelm af Hessen Cassel (Wilhelmina Carolina ( 1747 - 1820) var Fr, V´s Datter og ægtede 1/9 1764 Arveprins Wilhelm af Hessel-Cassel (1743 - 1821) ) den 20. hujus var forventende fra Roeskilde til Corsøer, havde Magistraten og Borgerskabet som sædvanlig været betænkt paa unnderdanigst at bevise og foranstalte de pligtige Honeurs, saa vidt giørligt var at afstedkomme til det Høye Herskabs Modtagelse. Og da Høystbemeldte Kongelig og Høy-Fyrstelig Herskab hertil ankom om Aftenen Klokken 7 og et Quarter Slet, geleydet af Hans Høy Grevelige Exellence Hr. Geheime-raad og Stifts-Befalingsmand, Grev Knuth, blev Høyst samme en halv Mill her fra Byen modtaget af et ridende Corps Borgere med 2de Trompetter under Anførsel af deres Chef, Købmanden Sr. Rasmus Langeland, samtlige i Uniforme med brede sølvgalonerede Hatte, Gehæng og Chaberaque, hvorhos fulgte en Deel Karle med Stang-Løgter, til det Høye Herskabs Logemente hos bemeldte Sr. Langeland udi hans nye opbygte store Gaard paa Algaden. Ved Ankomsten til Byen, hvor Gaderne var bestrøede med Sand og Blomster, paraderede Borger-Compagniet under Gevæhr med klingende Spil og flyvende Fahne, og af Liv Choret Vagterne forsynet saavel for Gaarden som for Gemakkerne. Imidlertid var hele Byen Illumineret, baade i Gaderne, hvorigennem Passagen falder til Skibbroen, som i alle de øvrige Gader og overalt. Byens Porte var især illuminert, paa begge Sider lige op til Gavl-Spidsen, og derimellem de Høye Herskabers Navne. Paa adskillige andre Stæder var ligeledes foranderlige og smukke Illuminationer, desforuden havde meerbemeldte Sr. Rasmus Langeland paa Slottets eller den forhen værende Corsøer Fæstning, hvilken han haver sig tilkøbt, dens Volde ikke allene indrettet en særdeles Illumation, som gav en artig og smuk Parade og værd at see, men desuden ved Herskabets Høye Ankomst lod sine Canoner salutere med 15 skud, dernæst var plantet paa Volden påå Kongens og Dronningens Batterier, Konge-Flagge, som vayede med Vimpel. Ligeledes var i Fjorden hans Chalouppe udlagt, behørig monteret med Quarteer-Mester og Chalouppe-Roer i hvide Skiorter og Cachetter med hans Navn, item Flagge, Canoner og Musique, hvilken saasnart det Kgl. og Høy-Fyrstelige Anlangede til Byens Grund, canonerede og medfulgte lige ind til Byen. Efter det Høye Herskabs Anlomst blev under behørig Musique holdet aabent Taffel, og alle honette Folk tilladt at gaae omkring i Spise-Gemakket. Morgenen derpaa, den 21. Dito, behagede det naadigst det Høye Herskab at tage over Beltet til Nyborg omtrænt Klokken 9 Slet, geleydet til Skibbroen af det ridende Corps og Kiørende udi Hans Høi-Grevelige Excellences Hr. Stift-Amtmandens Vogn, da Borger-Corpset paraderede paa sædvanlig Maade, og ved Afrejsen blev som ved Ankomsten cannoneret 15 skud fra Voldene, ligeledes medfulgte Færge-Jagten, som almindelig overfører Hans kongelige Majestet Allerhøyest selv, saavel Sr. Langeland som Sr. Ivar Dam, med begges Chaloupper og udmonterede Challoupe-Roere, samt Musicantere, der continuerlig musicerede til Ankomsten til Nyborg".
1767 staar der at læse i Københavnske Tidender som Nyhed fra Korsør:"Vores dyrebareste Monarch ankom hertil i allerhøyeste Velgaaende, til Undersaatternes inderligste Glæde, Onsdag Aften Kl. 8 en halv Slet og blev allerunderdanigst saluteret af Sr. Rasmus Langeland med 27 Kanonskud, fra den ham tilhørende Fæsning, samt modtaget en halv Mil uden for Staden af Borgerne til Hest, ligesom de og paraderede til Fods lige over for Konge-Gaarden, hvor Hs. Majest. allernaadigst stod af, og efter intagen Aftens-Maaltid i Cabinettet, holdt Nattelager, Morgenen derpaa KL. 8 en halv traadde Allerhøyestsamme i den af Sr. Langeland nybygte Færge-Jagt, Carolina Mathilda kaldet, atter allerunderdanigst saluteret fra Fæstningen, og med ønskeligste Vejr og Vind fortsatte og aflagde Rejsen over Bæltet i en Tid af 4 Timer".
Kilde: F. L. la Cours bog: Korsør, 1926, side 306 - 308.
Blandt Korsør Handelsmænd er der dog ingen i det 18. Aarhundrede, der er blevet så kendt som Rasmus Langeland, en af de mest foretagsomme mænd i Korsørs historie. Han var født i 1712. Hans Bedstefar var langelandsk bonde, hans Far småhandler i Korsør; selv førte han en stor og udbredt handel, byggede mange huse i Korsør, deriblandt den såkaldte Kongegård, hvor han drev Gæstgiveri. 16/7 1766 blev der på Rådstuen læst: "kongelig allernaadigst Priviledum af 21/3 s. A. til Sr. Rasmus Langeland, at han maa i hans iboende Gaard i Corsøer herbergere fornemme og andre fremmede og Rejsende tilligemed de andre derværende Gæstgivere, saa maa og det ham og Hustru paa Vinhandel den 20. Aprilis 1759 allernaadigst meddelte Priviliegium /: nemlig udi 10 Aar alene at handle med Vine og samme i Fustager samt store og smaa Partier udsælge og afhænde, dog de til saadan Handel allerede Priviligerede og som derpaa havde vundet Borgerskab upræjudicerede :/ udi 10 aar være prolongeret paa deres Personer, samt den ham herved allernaadigst forundte Gæstgiverfrihe tillige følge bemeldte hans nye opbygte Gaard i Corsøer, saa længe den holdes i forsvatlig Stand og de Rejsende bliver forsvarlig og billig beværtede". (Korsør Rådstueprotokol 1707-67, Fol. 419a.) Endvidere ejede Rasmus Langeland flere skibe og en part af færgeløbet med de bedst udhalede Smakker.
Da Rasmus Langeland var flyttet ind på Korsør Fæstning blev der den 31/8 1770 holdt Rådstuemøde på dette sted hvor en del synsmænd fremlægger taxt og vurdering af nogle ejendomme, huse, gårde, skibspapirer m. m. og deriblandt:
For Sr. Rasmus Langeland:
Hans nu iboende Gaard eller forrige Corsøer Fæstning, bestaaende af Bygning: Stuelængen 2 Loft højt, 14 Fag, Dito et Loft højt 14 Fag, 1 stort grundmuret sidehus 3 Etager højt og det derved værende Krudttaarn 5 Al. tyk Mur 6 Etager højt, item under Volden 1 Stuehus paa 9 Fag 1 Loft højt med Tilbygning 3 Fag 2Loft højt, 1 halv Hus paa 6 Fag, saa og paa Skibsbyggerværftet 1 Hus paa 5 Fag med tilliggende Esplanade, Skibsbygger Værft, item Fæstningens Volde og Grunde anses og vurderes for 2900 Rdr.
Som loyal dansk mand og ivrig Korsoraner greb den rige Borger, som tidligere nævnt, ofte lejligheden til at hylde medlemmer af Kongehuset, der kom til Korsør, med pragtfulde optog. "Medens hans Handelsvirksomhed bidrog til byens opsving, og han ved forskellige byggeforetagender tog del i dens Udvidelse, har han dog måske mest gavnet sin fødeby ved at bøde på det slette ry som modtagelsested for rejsende på landets hovedrute". (Biogr. Lex. X, 58-59)
Imidlertid maa det være gået tilbage med handelen, thi da han døde 17/8 1780, befandtes hans vidtløftige bo fallit. Han begravedes 22/8 1780, men om stedet findes intet i Kirkebogen eller Kirkeregnskaberne. (Meddelelse fra Landsarkivet til Landsarkivar Wad.)
Derimod findes hans Ligsten nu indsat i Kongegårdens Gavlmur.

Kilde: F. L. la Cours bog: Korsør, 1926, side 346 - 347.
Rasmus Langelands gård, Algade 25, er jo tidligere omtalt; her skal dog tilføjes nogle oplysninger om dens senere skæbne, hentet fra Jg. Kruuses efterladte papirer, som opbevares i dennes familie. Paa Rasmus Langelands tid maa navnet "Kongegården" ikke have været i brug, da det hverken nævnes af ham selv eller andre. Han må have forløftet sig på det stoe byggeforetagende, thi 1775 blev gården udlagt til Odense kommune som panthaver; men da Rasmus Langeland ved den påfølgende offentlige auktion nåede at præstere salgssummen, 2600 Rdl. fik han gården tilbage.
Næste år (1776) solgte han til Købmand Marcus Lauritsen : "den mig tilhørende saakaldte "Store Værtshus Gaard", beliggende imellem min gamle Gaard (Naboejendommen Nr. 27, som var indrettet til Magasin) og den mig af M. Lauritsen solgte Hauge", med det til Gaarde hørende Værtshusprivilegium efter kgl. Bevilling af 21. Marts 1766, samt 7 1/2 Td. L. "strax udenfor Bagporten paa Korsør Mark". (Det er Jorderne Vest for Gaarden ud mod beltet)

Kilde: Korsør Fæstning, Kirsten Borg, 1994. (Landsarkivet for Sjælland m. m. Korsør Byfogedarkiv, Skøde- og Panteprotokol 1737 - 72, side 638.)
Rasmus Langeland køber Fæstningen.
I begyndelsen af 1760´ erne skulle der ske en rationalisering af hæren, og flere fæstninger blev sat til salg, deriblandt Korsør Fæstning.
Mandag den 12. nov 1764 kundgøres det, at der efter det"høy-kongelige General Krigs Directorio Ordre og Foranstaltning" er holdt auktion i komandantens våningshus (bolig) over Korsør Fæstning. Det drejede sig om
1) Våningshuset, 28 fag, 2 etager højt, samt en udbygning på 3 fag alt bindingsværk.
2) Den østre fløj (af slottet) med "krudttårnet". 3 etager af 40 alen længde og 14 alen bredden, bestående af 20 fag samt brandmur "ml. øster og vester fløy".
3) Materiel og hukket Huset, som er 13 fag bindingsværk.
4)Vagt-huset, der består af 9 fag bindingsværk, undt. kakkelovnen, der henføres under fæstningens inventarium.
5) Esplanaden med henhørende have indtil fæstningens grave samt stakit, porte og rækværk.
6) Fæstningens volde og bærmer (de flade afsatser nedenfor voldene mod vandet) haven indenfor voldene og rækværket fra den gl. skibsbro til esplanaden. Desuden de to porte og de to udfaldsporte samt alt andet stakit og rækværk.
Det endte med at Rasmus Langeland fik Fæstningen tilskødet for højeste bud, 1000 rdl. Betingelserne var: Der skulle stilles kaution. Fæstningen måtte kun afhændes igen til hans Majestæts undersåtter. Og den måtte ikke demoleres eller demoleres eller forandres.
Kongen reserverede sig det store magasin, 95 al. langt 18 al. bredt, samt den vestre fløj (af slottet) 32 al. lang 14 al. bred, 16 fag til kornmagasin og til beboelse for amtsforvalterens fuldmægtig og folk. De skulle have uindskrænket passage med kørsel til huse og magasiner. Den endelige overtagelse havde fundet sted 3. nov 1764.
Hvad ville Rasmus Langeland med Fæstningen? Han havde jo nylig bygget den store gæstgivergård ved siden af sin gamle gård, nuværende Algade 27. Nu flyttede Langeland selv ned i "Våningshuset" på Fæstningen. På esplanaden udenfor byggede han et hus, vistnok til de skibstømrere, han indkaldte. Og så begyndte han at bygge skibe her, blandt andet en grønlandsfarer.
Et stykke af esplanaden overlod han til sin datter Hedvig Johanne Bagger, da hun som enke kom tilbage til Korsør med sin søn og købte gæstegivergården for enden af Slottensgade. Her havde hun have, hvor hun dyrkede urter.
Grønlandsfareren er formentlig bygget i 1771, hvor der var 8 skibstømrere fra Tåsinge og 1 fra Thurø ansat hos Rasmus Langeland, der var også ansat 2 skippere fra Rømø og Tåsinge, formentlig til at sejle skibet. 1768 havde man dannet et Grønlandskompagni, der skulle have told-, accise og konsumptions-frihed. Kompagniet købte Flaskenlund for 1200 rdl. Det blev pakhus og tranbrænderi. Skibet gjorde et togt hvert år, Efter 6 år måtte kompagniet give op og skibet sælges. Kompagniets fiasko må have været medvirkende til at Rasmus Langeland 1. jan leverer Fæstningen tilbage til Kronen. Flaskelund blev nedrevet 1783 og området udlagt til markjord. (Det almindelige danske Bibliothek 1779, 2, S. 166-173.)
Rasmus Langelands Skibsværft.
Fra Pontoppidans Danske Atlas ved vi, at Langeland byggede et skibsværft på Fæstningens glacis. Der blev bygget 3 små skibe og 3 store skibe. Den ene af de små små jagter, der var bygget til færgeløbet, hed "Caroline Mathilde", opkaldt efter dronningen, som gæstede Kongegården på sin rejse til København fra England.
Til at bygge disse skibe indskrev Langeland, hvad der dengang var almindeligt, mandskab udefra, i dette tilfælde fra Tåsinge Og Thurø, der begge er berømte for deres sejlskibe.
I Oeders lister, den første folketællingsliste i Danmark,fra 1771, findes navnene på 9 af disse tømrere fra "Thorseng" og 1 fra Thurø "for nærværende Tid i Arbejde hos Hr. Langeland". Navnene: Skibstømmermester Hans Andersen Møller, 33 år, samt Skibstømmermændene Hans Stær (?) 50 år, Rasmus Nielsen (muligvis Rasmus Nielsen Møller), 51 år, Christen Hansen, 51 år, Anders Laustsen (Laursen?), 49, Laurs Hansen, 40 år, Anders Henningsen, 35 år, Jens Jørgensen, 34 år, og Niels Pedersen, 41 år og fra Thurø.
Men hvor lå det skibsværft? Da Rasmus Langeland gik fallit, skrev han 1. jan. 1775 et brev til det kongelige ingeniørkorps med en fortegnelse over, hvordan der nu så ud på Fæstningen. og her står der under pkt. 14: "Paa min anlagde Skibs Bygger Værf opbygget et Huus på 6 fag. Af Fyr-tømmer, Teglhængt uden Vinduer og Dørren, ejheller nogen Loft paa Bielkerne. Vil afbrydes". Beskrivelsen kunne udemærke passe på det hus, der er på Cramers stik af indsejlingen til Korsør. Her ses i baggrunden lygtebakken med kulfyret. Cramer døde 1782, så det er tegnet før den tid.
Der hvor idag Havnesmedien og tidligere Carstensens værft lå, var der for få år siden endnu en slisk til søsætning af skibe, som det ses på et fotografi af Frida, fra en 1. majfest på Carstensens værft. På billedet kan ses, at også her ligger Lygtebakken i den retning , der antydes på Cramers stik.
På et kort over Korsør Fæstning i Nationalmuseet, dateret 1836 findes slisken muligvis, Der er i hvert fald en streg, der kan være den. Alt i alt er der god grund til at tro, at Rasmus Langelands værft har ligget, hvor i dag Havnesmedien ligger. I så fald kan slisken stamme helt tilbage fra Rasmus Langelands værft.

Kilde: www.Korsoraneren.dk
På byens smukkeste gadestrøg ligger Kongegården og Kongehaven side om side med andre fredede og velbevarede huse fra 1600- og 1700-tallet.
Kongegården som blev bygget i 1761 i rokokostil af storkøbmand og skibsredder Rasmus Langeland, skulle tjene både som købmandsgård og gæstgiveri, og være fin nok til at huse landets kongelige og adel, mens de ventede på magsvejr, så de kunne komme over bæltet. Chr. VII er vist nok den eneste konge nogen sinde, der har overnattet hos Rasmus Langeland.
Dronning Caroline Mathilde - gift med påståede sindssyge Chr. VII - udførte i 1770 en af sine mange romancer, med sin elsker, kongens livlæge og landets egentlige regent, Struensee, i Kongegårdens "Kongeværelse".
Caroline Mathilde blev i 1772 landsforvist, og Struensee blev halshugget.

Oeders Eftr. 1771, bor han Sorø amt, Slagelse herred, Korsør Købstad, han er 59 år gammel, han er nævnt som Rasmus Langeland, hans hustru er 57 år gammel, de er begge i deres 1.ste ægteskab.

Skifte efter Rasmus Langeland. Arkivalieonline, Skiftearkivalier, Amt: Sorø, Type: Byfoged, Embede: Korsør Byfoged, Skifteprotokol 1776-1800, Opslag 107-115.


Kilder

1)Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1685-1753, Opslag 120.
  
2)Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1753-1833, Opslag 150.
  
3)Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1685-1753, Opslag 48.
Rasmus Christensen Langelands Hjem Kongegaarden i Korsør.
 
Rasmus Christensen Langeland's segl.