Personakt Slægtstavle

Christen Lauritsen Drachardt

Missionær på Grønland..

Far:Lauritz Christensen Drachardt (1684 - 1721)
Mor:Maren Christensdatter Høystrup (1693 - 1733)

Født:1711-06 Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt. 1)
Døbt:1711-06-26 Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt. 1)

I familie med Rosina Thiemen (- 1751)

Vielse:1745-08-06

Notater

Fødsel/Dåb: Kirkebog Skælskør sogn, 1689-1760, Opslag 56.(Arkivalieronline).
1711, ??? d. 26 Junii, blev døbt Lauritz Christensen Drachard og hands Hustr. Maren Christensdatter Høystrups Søn ved navn Christen.
Mandsfaddere: Niels Christensen Høystrup, Peder Christensen Høystrup, Christen Jensen. Kvindefaddere: Er ulæselige.

Ved hans moders død er han 23 år gammel.

Drachardt, Christian Lauritzen, 1709-78, Missionær,
Søn af Kjøbmand Lauritz D. og Marie f. Hoystrup, blev født i Skjelskør i Juni 1709. 1731 blev han immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet, og 1735 underkastede han sig den theologiske Embedsprøve med et maadeligt Resultat. Senere kom han ind paa det grønlandske Seminarium, som Hans Egede efter sin Hjemkomst forestod; men Egede fandt kun D. lidet skikket til at være Missionær, dels fordi D. havde vanskeligt ved at lære Sprog, dels fordi han som Følge af Pietismens Paavirkning var ligegyldig over for den rene lutherske Lære. Det lykkedes imidlertid D. 1739 at komme til Grønland som Missionær, men den svage og i kirkelig Henseende lidet udviklede Mand kom snart aldeles i Herrnhuternes Ledebaand. Ligesom disse søgte han at samle saa mange af de kristnede Grønlændere som muligt paa et Sted, og ogsaa han begyndte, som de herrnhutiske Missionærer, ved Daaben at kræve et Løfte om at blive ved Kolonien. Derved kom han i Strid med sin Medarbejder Sylow, og da Missionskollegiet stillede sig paa hans Side, vovede han endog at kalde Egede og hans Venner uigjenfødte og uduelige Mennesker. I et Brev til Professor Erik Pontoppidan (1743) klagede han over, at Egedes Undervisningsmaade «ej stemmede med Apostlenes gamle Methode, de havde brugt mod Hedningerne i Rom, Korinth og andensteds», og samtidig knyttede han sig nøjere til Herrnhuterne. Han bad Zinzendorf sende sig en Søster fra Herrnhut til Hustru og skriftede for Herrnhutismens Leder, at, medens han tidligere havde set mest paa Fromhed og ydre Ærbarhed, længtes han nu kun efter at forenes med «sin søde Jesum og hans Lemmer og sande Menighed her i Verden». Zinzendorf sendte Rosina Thiemin til Godthaab, og hende ægtede D. da 6. Avg. 1745. Derved kom han i endnu nærmere Forbindelse med Herrnhutismen, og hans Menighed og Godthaab smeltede mere og mere sammen med den herrnhutiske Kreds i Ny Herrnhut. Efter sin Hustrus Død (1. Jan. 1751) vendte D. imidlertid tilbage til Danmark; men efter et kort Ophold der gik han til Herrnhut, hvor man ønskede hans Medarbejde til Missionen paa Labrador. Livet i Herrnhut tiltalte D. saa meget, at han slog sig til Ro der i 14 Aar, i hvilke han, ofte kummerlig nok, ernærede sig som Maler. Men da Herrnhuterne 1765 paa ny optoge Missionen paa Labrador, rejste D. der over sammen med Jyden Jens Haven. Efter nogle Maaneders Forløb vendte han dog atter tilbage til Evropa og boede i 5 Aar i Fullnec i Yorkshire.
1770 giftede han sig paa ny, og efter et kortere Besøg paa Labrador, 1771 tog han fast Bolig blandt Eskimoerne der til sin Død (1778). Baade i Grønland og paa Labrador mindedes de indfødte længe «den lille Præst», der med saa stor Nidkjærhed havde forkyndt dem Evangeliet.

D. Cranz, Hist. von Groenland II (Barby 1768).
H.M.Fenger, Bidrag til H. Egedes og den grønlandske Missions Hist. 1721-60.
A. G. Rudelbach, Christelig Biographie I.
Vita-Protokollen i Sjællands Bispearkiv.

Fr. Nielsen.


Kilder

1)Kirkebog Skælskør sogn, 1689-1760, Opslag 56.